Fjordvænget 9, Vellerup, 4050 Skibby

Skønt! Højtbeliggende!

Højtbeliggende fritidsvilla i 2. række fra Isefjorden med fjordkig fra terrassen.

Et rigtig dejligt lyst og lækkert Lilje-hus, som fremstår super velholdt og med nemt og flot haveanlæg. Meget flot indgangsparti og belægning omkring hele huset i chaussé-sten, som giver et eksklusivt og indbydende indtryk, når man ankommer til ejendommen.

God planløsning med entre, 3 soveværelser + hems. Badeværelse med brus og gulvvarme. Køkken, delvist åbent til stue og masser af lysindfald fra de mange vinduer. Lyse plankegulve, loft i kip, brændeovn og varmepumpe.

Pænt indbo kan medfølge.

En rigtig lækker og helårsanvendelig ejendom i god kvalitet i velordnet sommerhusområde. Kun en ejer - kom og bliv begejstret - vi viser den meget gerne frem.

I området er en del grønne friarealer mellem huse og veje og stiforbindelse til fjorden. Vellerup Sommerby byder på smuk natur langs fjorden, hvor det skrånende terræn indbyder til raske gå- eller løbeture, mens den nærliggende hyggelige Vellerup Vig er det perfekte udgangspunkt for badning, fisketure og sejllads i Isefjorden.
Området har en velfungrende grundejerforening med ordnede forhold. Der sørges for løbende vedligeholdelse af fællesarealer og veje, og der ryddes sne om vinteren.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.