






Hornsherredvej 157, Lyndby, 4070 Kirke Hyllinge
Skøn udsigt over Roskilde Fjord
Lyder udsigten til solopgang over Roskilde Fjord fristende? Og til en overkommelig pris?
Og hvad med marker til den anden side? Så læs med her...
Her er muligheden for, uden for mange naboer tæt, at nyde fjorden fra 1. parket - hver dag!
Huset er en ældre villa fra 1956. Huset fremstår velholdt og med et udtryk, der giver gode muligheder for at sætte sit eget præg.
Ejendommen indeholder stue, køkken/alrum, 3 værelser og badeværelse samt en rummelig kælder med bl.a. toilet.
Uden for findes dobbelt carport og to rigtig gode udhuse. Grunden er nemt at holde med en højtbeliggende baghave, så udsigten også kan nydes fra dele af denne.
Ejendommen er beliggende i Lyndby, få kilometer fra Holbækmotorvejen og med 5 km. til indkøb i Kirke Hyllinge.
Her får du en fantastisk udsigt til en pris, der er til at have med at gøre. Kom og se mulighederne!



