Skadevænget 113, Vellerup, 4050 Skibby

Hyggeligt nyrenoveret sommerhus - klar til sine nye ejere!

Lyst og indbydende sommerhus med lofter i kip og godt lysindfald og hele to gode annekser.
Ryk ind nu og vær klar til forår og sommer i dit nye sommerhus. Med sin ugenerede beliggenhed kun 500 meter fra Isefjorden er her lagt op til udeliv, både i den lukkede have med gode terrasser og ved fjorden, hvor badebro opsættes i sommerhalvåret.

Ejendommen er løbende renoveret og fremstår lys og moderne og lige til at rykke ind i. Indbo medfølger og er helt nyt.

Indeholder: Bryggers/grovkøkken med bordplads, vaskemaskine, opvaskemaskine og køl/frys, nyere køkken åbent til rummelig stue. 2 soveværelser samt nyere badeværelse med brus..

Opvarmningen klares med ny varmepumpe samt brændeovn.

Til ejendommen hører to nyrenoverede annekser samt to rummelige udhuse.

Vellerup Sommerby er er velfungerende sommerhusområde, og der er gode tilkørselsforhold til hhv. Holbæk, Roskilde og København. I området er en del grønne friarealer mellem huse og veje, der giver mulighed for at nyde naturen på gå- eller løbeture.

Sommerbyen byder på smuk natur langs fjorden, hvor det skrånende terræn indbyder til raske gåture, mens den nærliggende, hyggelige Vellerup Vig er det perfekte udgangspunkt for badning, fisketure og sejlads.

Området har en velfungerende grundejerforening med ordnede forhold. Der sørges for løbende vedligehold af fællesarealer, veje, og der ryddes sne om vinteren. Her er tillige kloakeret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.