Stenbjergvænget 69, Salvig, 4305 Orø

Nyt og lækkert! Rummeligt og næsten vedligeholdelsesfrit!

Lækkert nyere fritidshus opført i 2015, men løbende færdiggjort indvendigt, så alt fremtræder næsten nyt og ubrugt.
Lofter i kip og masser af ovenlysvinduer sørger for et lyst og utrolig indbydende hus, hvor familielivet kan nydes. Med stort, åbent køkken og stue i centrum kan familien samles om samvær og fællesskab - dette i direkte forbindelse med overdækning, hvor køber selv kan forme sin terrasse - i træ, i fliser, stor eller lille.

Fra stuen er der adgang til til to rummelige værelser og to store hemse. Herudover god entré, funktionelt bryggers med vaskemaskine samt lækkert badeværelse med brus og gulvvarme.

Huset er godt isoleret og med termovinduer og kan bruges hele året. Opvarmningen sker ved effektiv luft/luft varmepumpe samt gulvvarme, hvor der er klinkegulv.

Ejendommen er opført i vedligeholdelsesfri fibercementbeklædning og med betontegl på taget. Her er med andre ord et absolut minimum af vedligeholdelse.

Udenfor kan du sætte dit eget præg. Lad selv valg af terrasse, beplantning og eventuelt belægning definere den færdige ejendom.
Grunden er nemt holdt. Her er udebruser og et enkelt ældre udhus.
Beliggenheden er ganske ugeneret i udkanten af Salvig, tæt på marker og natur.
Her et muligheden for et skønt sommerhus - på den nemme måde.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.