Gærdet 1, Gershøj, 4070 Kirke Hyllinge

Plads og skøn udsigt!

Masser af plads, lyse rum. dejlig udsigt og god energioptimering. Så kort kan Gærdet 1 beskrives.

Med markerne og nyplantet æblelund som fredelig genbo og sin beliggenhed nær både skov og vand kombineres det moderne parcelhus med en skøn, landlig beliggenhed i en yderst velfungerende og livlig landsby.

Ejendommen byder på hele 5 værelser og har kombineret køkken/alrum/stue som husets omdrejningspunkt. Ejendommen er utrolig velholdt ude som inde og veldisponeret.

Huset er indrettet med: Entre, nyere, lækkert badeværelse med brus og gulvvarme, 2 gode værelser, dejlig stue i sammenhæng med alrum og køkken, alle klinkebelagt og med gulvvarme. Endvidere bryggers med plads til vaskeri.
1. sal er lys og luftig med lofter i kip og lyse rum. Denne er indrettet med dejlig repos, stort toilet med mulighed nemt at etablere bad samt 3 værelser, det ene meget stort. Overalt fanges blikket af udsigten til den nærliggende natur.

Ejendommen er løbende moderniseret og energioptimeret. Her er skiftet vinduer og døre, og der er hulmursisoleret, så sælgers varmeforbrug holdes på ca. kr. 10.000 trods ejendommens 200 boligkvadratmeter.

På grunden findes endvidere bekvem dobbelt carport med udhus. Haven er holdt nemt og anlagt med hyggelige terrasser/gårdhavemiljø samt en lille, flot anlagt, hyggelig bålplads.

Denne ejendom er bestemt et besøg værd. Og det er Gershøj også. Byen er kendetegnet ved et godt foreningsliv og sammenhold. Her er aktiviteter for både børn og voksne, og naturen taler for sig selv med Roskilde Fjord på den ene side og skov på den anden. Gershøj Havn og Kro danner sammen med byhuset rammen og masser aktiviteter både sommer og vinter. Her er et aktivt bylaug og havnemiljø.
Indkøb klares i Skibby eller Kirke Hyllinge, begge 5-6 km. herfra.

Velkommen til Gærdet 1, Gershøj og livet på landet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.