Engbakken 2, Skuldelev, 4050 Skibby

Tæt på naturen

Fantastisk hyggelig sommerhusidyl - meget tæt på strand, eng og Fjordstien.

Ægte sommerhusstemning, med småsprossede vinduer, pænt køkken, brændeovn fra 2014. Flotte lyse plankegulve, sove-alkove, stue/værelse. Toilet og bad er separat i tilbygning (et skridt fra hoveddøren).

Opvarmning sker via hyggelig brændeovn, el-varmepumpe og derudover er der installeret gasfyr (til flaskegas)

Grunden er sydvendt og omkranset af naturligt hegn og dermed ugenert det meste af året. Meget rigt dyreliv - rådyr, fasaner, egern m.m. er daglige gæster. En perle, meget naturskønt beliggende i ældre roligt sommerhusområde, ved Skuldelev Strand og Ås. Skuldelev Havn og den offentlige badestrand med badebro er få minutter væk.

Sommerhusudstykningen ved Skuldelev Strand er en lille, forholdsvis ukendt og særdeles naturskøn plet på Hornsherreds landkort - beliggende ca. 13 km fra Frederikssund og 6 km fra Skibby.

Denne ejendom er beliggende for foden af den fredede Skuldelev Ås og i gå-afstand til Roskilde Fjord, der er utrolig smuk og meget populær for kajak- og sejlerfolket.

Nærmeste landsby er Skuldelev ca. 2 km fra ejendommen, hvor der kan handles i den nybyggede Dagli Brugsen, og i øvrigt er der mange hyggelige gårdbutikker, hvor man kan handle, når man er på vej på landet til en forlænget weekend efter en hektisk arbejdsuge.

Der er rig mulighed for sejlsport i den nærliggende, hyggelige Skuldelev Havn, og motionen klares let ved en skøn og sikker cykeltur ad Fjordstien og Margurite-ruten, der er få skridt fra din dør.

Der er under 1 times kørsel til København.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.