Kirkestien 1, 4281 Gørlev

NY PRIS

* Stil, stemning og atmosfære *

Gørlev midtby - kun 15 min. fra Kalundborg.

Charmerende byhus, oprindeligt opført 1912, ombygget og moderniseret i 2006/2022.

Ejendommen fremstår absolut indflytningsklar og venter kun på sine nye ejere - her vil man gerne bo.

Super central beliggenhed med 100 meter til indkøb og busforbindelse.

Lys og regulær solrig og nem have, ugenert og dog midt i byen.

Superflotte nye sildebensparketgulve i egetræ i stue-etagen, nyt varmeanlæg, nyt køkken, vinduer med sprosser - en spændende villa.

Ejendommen indeholder i stueplan: Entre med flot trappe til 1. sal, badeværelse med gulvvarme og brus, god hyldeplads samt plads til vaskemaskine, 2 dejlige lyse stuer, hvor den ene med karnap, vil være fantastisk flot som spisestue. Stuerne er adskilt af flot original dobbeltdør. Derudover 1 stort værelse med udgang til have med ny træ-terrasse, samt nyt køkken med opvaskemaskine, induktionskogeplade, emhætte og ovn og køleskab.

1. sal: stor repos, der er velegnet til hobbyrum, tv-stue eller kontor. Første salen har flotte synlige bjælker og indbyggede reoler langs alle skråvægge, flot belysning med indbygningsspots, 2 store rummelige værelser, heraf 1 med flot udsigt til Kirken.

Gørlev er smukt beliggende mellem Slagelse og Kalundborg og har skole, sportshal, alt i indkøb, filmklub/biograf, lægehus og ikke mindst en meget flot natur, der indbyder til løbe- og cykelture.

En flot og markant byvilla der bærer sin alder godt !

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.