Skøn, lys familievilla med 4 værelser og skønt beliggende i attraktivt kvarter. Her kombineres beliggenheden i et nyere villakvarter med masser af luft omkring ejendommen.
Nordmandsvænget er et lukket område med stisystem mod skole og helt ny 0-6 års daginstitution. Kvarteret er særdeles børnevenligt med smalle veje og grønne fællesarealer.
Ejendommen er den nyeste i udstykningen, opført i 2013 og indeholder: Kombineret entré/bryggers med jordvarmeanlæg, lækkert, lyst og åbent køkken/alrum med ovenlysvinduer og udgang til stor, ugeneret sydvestvendt terrasse. Dejlig stue ligeledes med udgang til terrassen og udsigt til stort, dekorativt orangeri på hele 24 kvadratmeter.
Forældreafdeling med stort soveværelse med walk-in-closet og direkte adgang til lyst badeværelse med både kar og brus. Fra alrummet adgang til stort værelse, velegnet til kontor eller småbørnsværelse. Herudover børneafdeling med lille fordelingsgang med adgang til endnu et badeværelse samt 2 gode og regulære værelser.
Udendørs har ejendommen en stor, dobbelt carport samt det store orangeri, hvor udelivet kan nydes og sommeren forlænges med mange måneder. Haven vender mod syd og vest, så eftermiddagen og aftenen kan nydes her, og den er indrettet med mange små lækroge og flot beplantning.
Kvarteret ligger i udkanten af Skibby tæt på åbne marker og skøn natur, men samtidig kun ca. 10 minutters gang fra Bymidten med indkøb, spisesteder og biograf. I det hele taget byder Skibby på det meste i indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, skønne blomsterbutikker, tøjforretninger, brilleforretning og flere spisesteder.
I nærområdet kan naturen nydes bynært i Nordmandsmosen og den nyplantede Nordmandsskov, mens Selsø blot 3 km. fra Bymidten byder på den mest fantastiske natur med vildtreservat og Nationalpark Skjoldungernes land.
Kom og se nærmere på denne skønne villa! Og er du ikke fra lokalområdet, så sæt ekstra tid af og gå eller køre omkring de skønne naturområder eller til en gåtur rundt i byen.