1-plansvilla beliggende ud til marker - kun 1.000 meter fra Bymidten
Gennemrenoveret 1-plansvilla i det sydvestligste hjørne af Skibby. Her er marker til to sider og helt og aldeles fredeligt. Og alligevel er der kun 1.000 meter til Bymidten!
Isoleringen er i top. Ejendommen har gennem de sidste to år gennemgået den helt store renovering med nyt tag, nye gulve med gulvvarme, nye døre og vinduer i træ/alu, nyt køkken, nyt badeværelse, nye lofter. Tag dine flyttekasser under armen og ryk direkte ind!
Det bliver ikke meget nemmere, og solen kan nydes i den sydvestvendte have med dejlig stor terrasse, der er delvist overdækket/aflukket.
Huset er ideelt til den lille børnefamilie eller som seniorbolig. Haven er holdt nem og kan formes efter eget ønske.
Indeholder: Bryggers med vaskeplads, entré med rummelige skydedørsskabe, lyst badeværelse med gulvvarme og stor brusekabine, 3 gode og regulære værelser med skabe, stor lys stue med vinduer mod haven og markerne. Herudover dejligt køkken med god skabsplads.
Kvarteret ligger i udkanten af Skibby tæt på åbne marker og skøn natur, men samtidig kun ca. 10 minutters gang fra Bymidten med indkøb, spisesteder og biograf. I det hele taget byder Skibby på det meste i indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, skønne blomsterbutikker, tøjforretninger, brilleforretning og flere spisesteder.
Naturen kan nydes ved f.eks. Selsø blot 3 km. fra Bymidten. Her bydes på den mest fantastiske natur med vildreservat og Nationalpark Skjoldungernes land.