Næsbyvej 34, 4305 Orø

Nyrenoveret og med udsigt over mark og fjord!

Skøn landejendom på Orø med udsigt over mark og fjord - nyrenoveret, lækker og indflytningsklar!

Ejendommens stuehus er gennemgribende renoveret gennem de seneste tre år med nye døre, vinduer, nyt køkken, nyt badeværelse og gæstetoilet, nyt tag, ny isolering. Alt sammen med stor respekt for husets alder og stil.

Ejendommen er opført i 1906, og husets charme og sjæl er bevaret med mange detaljer som fritliggende bjælker, bræddegulve, rå murstensvæg og messingvandhaner.

Indrettet med: Entré, fordelingsgang, gæstetoilet, bagindgang med bryggers. Husets hjerte - det dejlige store og lyse køkken/alrum med god arbejdsplads dejligt lysindfald. Herfra er der den skønneste udsigt over marker til Isefjorden samt udgang til skøn, højtliggende egetræsterrasse. Herfra kan udsigten ligeledes nydes. Hyggelig stue, lækkert badeværelse, gang med trappe til 1. sal samt disponibelt rum indrettet som soveværelse.
1. salen består af et stort rum med masser af lysindfald og mange anvendelsesmuligheder. Her kan evt. indrettes flere værelser. Sælger indretter gerne 2 til 3 værelser efter købers ønske. Se forslag til planløsninger.

Herudover er her en rummelig staldbygning, stor udhusbygning indrettet som flere separate udhuse samt stort hønsehus. Herudover stort maskinhus. 

Stor grund med parklignende have, hyggelige kroge, drivhus og plads til udeliv. Også herfra kan udsigten til fjorden nydes.

Ejendommen er højtbeliggende og med den fineste, uhinderede udsigt over markerne til Isefjorden. Nyd også den smukkeste solnedgang fra terrassen.

Kom og bliv begejstret. Orø er Isefjordens perle, med 2 færgeforbindelser, og kan nås på 1 times kørsel fra København. Her er skøn natur, rigt kultur- og foreningsliv, flere gode spisesteder og cafeer. Holbæk har et godt handelscentrum og superhyggeligt havnemiljø med flere restauranter og kan tilsejles fra Orø med færge eller egen båd.

Book din fremvisning i dag!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.