Løsningernes hus - lækkert rækkehus - ryk lige ind!
Superlækkert rækkehus med optimal udnyttelse af pladsen.
Her er 73 virkelig veldisponerede kvadratmeter, og med lofter i kip og ovenlys har boligen en god rummelighed.
Ejendommen har gennem de seneste 5 år gennemgået en omfattende renovering og modernisering med bl.a. nye gulve med gulvvarme, nye efterisolerede lofter, nyere køkken samt delvist nyere badeværelse og vinduer.
Huset er indrettet med: Entré, 2 gode værelser, badeværelse med brus og gulvvarme, dejligt køkken/stue i åben forbindelse og med stor afskærmet alkove med opbevaringshems ovenover. Ønsker du mere stueplads, kan alkoven nemt nedlægges og integreres helt i stuen.
Til ejendommen hører et udhus for enden af bebyggelsen.
Ejendommen er løsningernes hus og er særdeles velegnet som begynderbolig eller seniorbolig. Med sin placering kun 500 meter fra Bymidten ligger ejendommen ideelt for både indkøb og offentlig transport. Skibby byder på alt i dagligt indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, tøjforretninger og adskillige spisesteder. Fritiden kan bruges i biografen, på biblioteket eller på fritidscenteret, hvor byens seniorer mødes til alverdens aktiviteter og fællesskab.
Naturen, ja den ligger i gåafstand både ved naturskønne Selsø eller i det rekreative område Nordmandsmosen med den nye, kuperede hjertesti.