Lindevænget 9, Vellerup, 4050 Skibby

Gennemrenoveret, veldisponeret sommerhus er klar til sine nye ejere

Højtbeliggende og helt klar til indflytning - indbo medfølger.

Her får du en veldisponeret og indbydende fritidsbolig, hvor den oprindelige ide med sommerhuset er bevaret: Enkelt og hyggeligt med fokus på samvær og udeliv.

Ejendommen er gennemrenoveret fra 2015 til 2017. Alt er udskiftet: Beklædning, isolering, gulve, vinduer, døre, vand, kloak og elinstallationer.......... Her er et minimum af vedligeholdelse de næste mange år.

Taget er helt nyt fra februar 2025.

Her er masser af lysindfald, og udenfor er grunden naturligt opdelt i flere rum i det delvist skrånende terræn. Her kan udelivet kan nydes i ved bålpladsen og på terrasserne mod øst og vest 

Huset indeholder: Entré med teknikhjørne, badeværelse med brus og gulvvarme, funktionelt køkken i åben forbindelse med stue, 2 gode værelser med plads til køjesenge, soveværelse, samt virkelig god vestvendt udestue på 14 kvadratmeter fra 2017. Denne er fuldt integreret med boligen og med udsigt mod vest over området og dets rige dyreliv. Herfra udgang til den vestvendte terrasse, hvorfra solnedgangene kan nydes. 
Ejendommen er opvarmet ved effektiv varmepumpe samt gulvvarme i badeværelset.

Til ejendommen hører også godt og ligeledes renoveret anneks på 10 kvadratmeter, som er ideelt til overnattende gæster eller aktivitetsrum. Ønskes mere plads kan annekset udvides ved inddragelse af udhus/garage, som ligger i forlængelse.

Grunden er skrånende og ganske ugeneret. Beliggenheden er rolig i naurskønne omgivelser med dyrelivet lige uden for døren. Her er kun 5 minutters gang til Isefjorden via stisystem. Ved fjorden er der badebro og mulighed for gode gåture i det kuperede terræn.

Her er det bare at rykke ind og nyde livet.


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.